Husk at passe fortovet

Kære Naboer i Grundejerforeningen Kirkebjerggård

Når vi går rundt på vores veje og fortove ser det faktisk rigtig pænt ud ved de fleste parceller.

Men der er enkelte parceller hvor ukrudtet ikke er blevet fjernet i længere tid, det er ikke så godt, for det skader vores fortove. Det gælder også for de parceller der har skel ud til fortovene på Fuglevej, selv om det er en offentlig vej, er det stadig den enkelte grundejer der har pligt til at fjerne ukrudt på de fortove. Der er også enkelte parceller der har skel ud til fælles sti, som bør få deres beplantning beskåret, så det ikke er til gene for dem der færdes på stierne.

Men de fleste holder deres fortove og beplantning i skel i pæn stand – på den måde sikrer vi lang levetid for fællesarealer og sparer penge på vedligeholdelse.

Fælles regler for medlemmer af grundejerforeningen.

  • Feje og renholde fortove.
  • Fjerne ukrudt på fortove og mellem fortov og vej.
  • Beskære buske og træer, så de ikke generer færdsel på fortov, sti og vej og for dem der har skel ud til ”Grøn” fælles sti/areal, skal de tilsikre at der ikke er beplantning der er til gene for dem der færdes på fælles sti/areal.
  • Der må ikke parkeres på fortovet – det skal være muligt for fodgænger, barnevogne etc. at bruge fortovet uhindret.
  • Overvej hvordan der parkeres på vejen i forhold til de biler der står parkeret i forvejen og tilsikre at der altid er passage for redningskøretøjer.

Med venlig hilsen
Grundejerforeningen Kirkebjerggård